Medicoindustriens fremtider - fremtidsorienteret strategi-, produkt- og kompetenceudvikling

Bliv introduceret til forskellige måder at forstå og arbejde med en fremtidsorienteret tilgang til udviklingsprocesser. De mange fordele en fremtidsorienteret tilgang giver, og den værdi den muliggør for medico virksomheder.

Formål og udbytte
Lær hvordan du udvikler virksomheden ved at forholde dig metodisk til fremtiden.
 
Du bliver i stand til at arbejde med udfordringer og muligheder, som din virksomhed bliver stillet overfor, og du bliver inspireret til nye ideer om strategi, produkt- og kompetenceudvikling.
 
Metoderne er hentet fra fremtidsforskningen, og kurset giver en generel indføring i at arbejde strategisk og fremtidsorienteret. Samtidig får du konkrete input til egne aktuelle og langsigtede problemstillinger.
 
Indhold
Først gennemgår vi metoder til at arbejde strategisk med fremtiden. Dernæst diskuterer vi de væsentlige tendenser i medicoindustriens omverden – marked, forbrugere, teknologi, politik og samfund – som bliver afgørende i de kommende år.
 
Det giver inspiration til, hvordan du og din virksomhed konkret kan matche fremtiden, og gennem gruppeøvelser arbejder vi med at udvikle bevidste fremtidsorienterede strategier, både for virksomheden samlet og for produkter og kompetencer.
 
Det gør vi ved at inddrage spørgsmål fra deltagernes egen hverdag, hvor vi i øvelser og i plenum giver bud på løsninger i lyset af fremtiden.
 
Kurset veksler mellem præsentation, gruppeøvelser og dialogbaseret refleksion i plenum.
 
Målgruppe
Ledere, chefer og medarbejdere i medico virksomheder, specielt inden for strategi- og forretningsudvikling, F&U, produktudvikling og HR.
 
Undervisere
Steen Svendsen, fremtidsforsker, strategi- og politikudvikler, partner, Public Futures
Søren Steen Olsen, fremtidsforsker, strategi- og politikudvikler, partner, Public Futures
 

Det er ikke muligt at tilmelde sig dette arrangement i øjeblikket

Kontakt

Morten Petersen
Uddannelseskonsulent
49184703