Stor bekymring for implementeringen af nye EU-forordninger
Den europæiske brancheforening for medicinsk udstyr, Medtech Europe, er dybt bekymret for, om implementeringen af de nye forordninger - MDR og IVDR - der gælder fra maj 2020 og maj 2022, kan nås.
Industrien opfordrer indtrængende Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og alle EU-medlemsstaterne til at levere løsninger, der hurtigt vil implementere de nye instrumenter – EUDAMED-databasen og udpegningen af bemyndigede organer samt en række udfyldende retsakter – så medicobranchen fortsat kan levere livreddende medicinsk udstyr til sundhedsvæsenet i Europa.
I et nyt policy paper gør Medtech Europe det klart, at vi efterhånden er i 11. time, hvis industrien skal nå at være klar til maj 2020, og foreslår en række tiltag, der måske kan dæmme op for det truende tilgængelighedsscenarie.
Læs Medtech Europe's policy paper her