Medicoindustrien råber vagt i geværet

Det tager 18 måneder at blive akkrediteret som nyt bemyndiget organ. Hvis vi tæller tilbage fra 2020, hvor den nye EU-forordning for medicinsk udstyr træder i kraft, er det nu, vi skal finde en løsning. Gør vi ikke det, kan det i sidste ende gå udover patienterne.

Som det ser ud nu, skal medicovirksomhederne ikke regne med hjælp fra udlandet og de etablerede bemyndigede organer i andre europæiske lande, siger Peter Huntley, direktør for brancheforeningen Medicoindustrien.

"Vi har talt med flere af de store, private bemyndigede organer om hvorvidt, de kunne have interesse i at åbne en afdeling i Danmark, men der er ikke nogen, som har planer i den retning."

Håbet var ellers, at der i forbindelse med brexit kunne opstå behov for, at nogle af de britiske bemyndigede organer, som står for 50 pct. af alle de nye certificeringer af medicoudstyr, kunne få brug for en afdeling i et andet europæisk land. Indtil videre har det dog ikke været tilfældet, og derfor er det mest sandsynlige nu, at staten træder til, lyder vurderingen fra Medicoindustrien.

Læs hele artiklen hos Medwatch
Foto: Mikkel Berg Pedersen

Kontakt

Sarah Lønstrup Lindegaard
Kommunikationskonsulent
49184704