Kritik af medicinsk udstyr i medierne

Politiken og DR bringer i disse dage en række kritiske indslag om medicinsk udstyr under titlen The Implant Files. Medicoindustrien har imødegået kritikken i en række medier. Derudover henviser vi til Medtech Europe's officielle statement.

Der må og skal ikke være fejl på medicinsk udstyr, og det må ikke fejlbetjenes af behandlere. Det er naturligvis dybt kritisabelt, når det sker.

Vi har, som branche, et stort ansvar over for brugerne af medicinsk udstyr, og det ansvar tager vi dybt alvorligt. Men der er desværre altid risiko for utilsigtede hændelser og bivirkninger, når man har med alvorlige lidelser at gøre. Det samme gælder for brugen af medicinsk udstyr – til trods for den grundige kvalitetssikring, der dagligt foranstaltes dels i vores sygehusvæsen og dels hos leverandører af medicinsk udstyr.

Når medierne i disse dage postulerer, at patienter er forsøgskaniner i afprøvningen af medicinsk udstyr, er det en debat, der kræver nogle nuancer. Derfor har Medicoindustriens direktør, Peter Huntley, imødegået kritikken i en række medier:

Kontakt

Sarah Lønstrup Lindegaard
Kommunikationskonsulent
49184704