Vend bøtten på hovedet – lad markedet diktere teknologien!
Hvordan konverteres brugerbehov til lønsomme løsninger i sundhedsvæsenet?
Medicobranchen er kendetegnet ved virksomheder, der udvikler produkter med et højt vidensindhold – det nødvendiggør en tæt relation til forskningsmiljøerne.
Men medicobranchens produkter er samtidig kendetegnet ved at rumme specifikke løsninger på konkrete lægevidenskabelige og plejemæssige udfordringer – hvilket nødvendiggør en tæt dialog til sundhedssektorens miljøer.
Mellem disse miljøer står produktudvikleren.
Er fokus for stærkt på teknologierne, kan produktudviklingen savne markedsrelevans. Er fokus på stærkt på brugerinteressen, kan produktet mangle teknologihøjde.
Denne balancekunst mellem teknologiskubbet og markedstrækket kan være vanskelig at mestre. I den ideelle verden lægger produktudvikleren sig tilpas i midten af fødekæden fra forskning til funktion.
Men hvornår ved man, at begge fløje af fødekæden er fornuftigt og tilstrækkeligt afdækket i produktudviklingen?
Få nogle gode inspirationer ved at høre, hvordan Coloplast organiserer produktudviklingen. Få mulighed for at drage sammenligning med, hvordan den lille nystartede virksomhed Sense har grebet produktudviklingen an og hvordan Etteplan arbejder med den brugerdrevne approach til design og produktudvikling.
Få samtidig et bedre indblik i, hvordan sundhedssektoren i kraft af innovationscentre forsøger at tydeliggøre og koble markedsefterspørgslen med ny teknologiske løsninger. CSI og MTIC viser vejen.
Få endelig et indtryk af, hvordan venture capital selskaber vurderer markedsværdi og teknologihøjden i nye potentielle produktlanceringer.
Sidst men ikke mindst vil der være mulighed for at høre, hvordan CBS/SIMI underviser i disciplinen at komme effektivt på markedet med produktlanceringer indenfor det sundhedsvidenskabelige område.
Målgruppe
Målgruppen er udviklings- , innovations- og marketingansvarlige i både større etablerede virksomheder og i SME’ere. Derudover alle der har en interesse i hvordan den gode produkt idé kommer på markedet og i sidste ende bliver til gavn for patienten.
Seminarprogram - Vend bøtten på hovedet